Only Approved Supplements Danmark

RING TIL OS HVERDAGE 9-14
(+45) 3699 7080

Indkøbskurv0Produkt(er)

Din indkøbskurv er tom.

Sandheden Bag Proprietary Blends I Kosttilskud

Hvis du nogensinde har købt et kosttilskud, så har du med garanti set udtrykket "Proprietary Blend" en gang eller to. Dette udtryk ses ofte på bagsiden af bøtten, nærmere bestemt på ernæringsanprisningen. Fabrikanterne forsøger af og til at få udtrykket til at lyde mere fangende og spændende, ved at kalde det ting som fx "Proprietary Muscle Blend", "Muscle Performance Blend", "Thermogenic Support Blend" osv. Hvad betyder disse proprietary blends egentlig? Er de tegn på, at dit kosttilskud er noget helt særligt, eller er de snarere end indikator for, at du skal være varsom med et produkt/en fabrikant? Skal vi gå efter netop dem, når vi køber vores kosttilskud, eller skal vi helt undgå dem samt de firmaer, der både fabrikerer og sælger dem til os? Læs med og få alle svarene.

Proprietary Blends I Kosttilskud: Hvad betyder det egentlig?

Før vi dykker ned i sagen her, bør vi hurtigt få fastslået, hvad disse proprietary blends i bund og grund er. I USA er det Food and Drug Administration eller "FDA", der kontrollerer såvel fødevarer som kosttilskud, heriblandt også dem, der bliver videresendt til Danmark og solgt til os her hjemme. Det er påkrævet af FDA, at de fabrikanter, der producerer og sælger kosttilskud, skal oplyse mængden af hver ingrediens (som masse) under ernæringsanprisningen på deres produkter. Der er dog et lille "smuthul" i lovgivningen, der tillader fabrikanterne smide en bunke ingredienser i en slags blanding, for så blot at oplyse den samlede mængde af blandingen, fremfor at oplyse de specifikke mængder af hver ingrediens i blandingen.

Det er dog også påkrævet, at de oplyser hver enkelt ingrediens i blandingen i kronologisk rækkefølge, alt efter hvilken én, der har den højeste dosis (høj til lav dosis, sagt med andre ord). Dette betyder, at den første dosis af en ingrediens, der indgår i en proprietary blend, altid er højere end den dosis, den anden ingrediens i blandingen er i, og så videre. På samme måde er dosis af ingrediens nummer to i blandingen også altid højere end dosis af ingrediens nummer tre, og så videre.

Det lyder da ikke så slemt, gør det vel?

Selvom udtrykket "proprietary blend" betyder navnebeskyttet eller privatejet blanding, hvis det groft oversættes til dansk, kræver det såmænd ikke andet end en lille smule knowhow og basal forståelse for ordentlig dosering af kosttilskud, for at kunne udføre en omvendt konstruktion af et firmas proprietary blend, og dermed regne de nøjagtige doser af hver enkelt ingrediens ud.

Det skal siges, at det ikke er alle firmaer, som fabrikerer og sælger kosttilskud, der interesserer sig for dit udbytte som forbruger, og de er ej heller interesserede i at give dig de optimale doser af hver enkel ingrediens i dine kosttilskud. Selvom vi udmærket er bekendte med at den nøjagtige klinisk effektive dosis af et stof som fx kreatin monohydrat er omkring 3-5 gram, betyder det ikke, at dem, der har formuleret produktet, også rent faktisk har doseret stoffet i netop denne mængde i deres produkt, bare fordi dette stof står oplyst som en af bestanddelene af en proprietary blend.

Dette er måske en smule forvirrende. Lad os lige tage et eksempel fra det virkelige liv, hvor vi kan se, hvordan en proprietary blend i en ganske velkendt pre-workout ser ud?

Sådan Afkodes Proprietary Blends I Kosttilskud

Proprietary blends in supplements

Betragtes denne ernæringsanprisning, ses det at der er et 2.6-grams "Endurance + Ripping Matrix", hvilket består af nogle uoplyste mængder af de følgende ingredienser:

  • Beta-Alanin
  • Koffein
  • Grøn Te Ekstrakt
  • Theobromin
  • Fenylalanin
  • Guayusa Ekstrakt
  • TeaCrine
  • Rauvolfia

Der er i alt 8 ingredienser i en 2.6-grams proprietary blend, hvoraf langt størstedelen af dem, er stimulerende stoffer. Hvis vi overvejer de videnskabelige undersøgelser, der er lavet omkring Beta-Alanin, ved vi at den effektive dosis ligger lige omkring noget i retningen af 3.2 gram (den kan dog også være højere).

Kig nu på vores proprietary blend igen. Den er kun på 2.6 gram. Vi får ikke noget i nærheden af de 3.2 gram overhovedet. Lad os sige, at fabrikanten af dette kosttilskud besluttede sig for kun at give os halvdelen af den effektive dosis og dermed kun putte 1.6 gram Beta-Alanin i produktet her, så står vi kun tilbage med 1 enkelt gram at fordele de resterende ingredienser over.

Den næste ingrediens, der er oplyst her på produktet, er koffein. Videnskabsfolk har anvendt forskellige mængder af netop denne ingrediens i adskillige motionsstudier, rangerende fra 100 mg til over 600 mg. Så hvordan kan vi på nogen mulig måde vide, hvor meget koffein der er i dette produkt, og hvad er Guayusa ekstrakt i øvrigt standardiseret for? Det kunne være koffein eller hvilken som helst anden af de over 100 yderligere stoffer, der er til at finde i planten, og hvordan i alverden skulle vi have en chance for at vide det?

Nemlig. Vi aner det ikke, og det er nøjagtig dét, der er det store problem med disse proprietary blends.

Har har absolut ingen anelse om, hvor meget af hver ingrediens, vi rent faktisk får ud af produktet. Vi kunne få 100 mg koffein, eller vi kunne få 600 mg koffein. Vi ved det bare ikke, og det kan i dén grad give anledning til stor utryghed hos atleter, og især hos dem, der er særligt følsomme over for stimulerende stoffer som fx koffein.

Det, at bruge proprietary blends, åbner døren for uendeligt mange muligheder og kombinationer af doseringer af de individuelle ingredienser. Hvis vi holder os til vores eksempel fra før, kunne det produkt helt teoretisk set indeholde 1 gram Beta-Alanin, 1,6 gram eller 2 gram.

Hvordan skulle vi kunne vide, hvor meget koffein, TeaCrine, Rauvolfia eller nogle af de andre ingredienser i produktet, der rent faktisk er i denne proprietary blend?

Præcis. Vi har ikke en jordisk chance, og det hele er gjort med vilje af de firmaer, der fabrikerer og sælger kosttilskuddene.

Proprietary Blends og Grådighed Blandt Firmaer Bag Kosttilskud

Det er rent faktisk enormt let at give en grund til at fabrikanterne bag disse kosttilskud vælger at gøre brug af proprietary blends i deres produkter, og det kan gøres med blot ét enkelt ord: grådighed.

Når disse firmaer bruger proprietary blends, ønsker de ikke at du som forbruger skal vide hvor lidt af hver ingrediens, de rent faktisk drysser i deres produkter. I stedet for åbent at oplyse dosis af hver enkel ingrediens - således at du som forbruger kunne være sikker på, at du rent faktisk fik den effektive dosis af hver ingrediens, "nissedrysser" firmaer blot enormt små doser af ingredienser, som så skjules bag deres proprietary blends, i håb om at de stadig har din tillid.

Lad os kalde en spade for en spade her. Disse firmaer har ét primært mål: at tjene penge. Hvis man går og tror, at de rent faktisk bekymrer sig om éns fremgang og at hjælpe én med at opnå sine mål, bør man i dén grad tro om igen. De driver først og fremmest en forretning, og nøjagtig som hvilken som helst anden forretning, så er de i industrien for profittens skyld.

Der er ofte en række forskellige årsager, eller nærmere undskyldninger, som firmaerne bruger for at retfærdiggøre deres anvendelse af proprietary blends, når de fabrikerer kosttilskud, såsom:

Beskyttelse af "hemmelige" opskrifter

Det er ikke så sjældent endda at man hører kosttilskudsfabrikanter sige, at de har opfundet en eller anden "magisk" eller "innovativ" blanding, som de så vælger at gemme bag en proprietary blend. De forsøger så at retfærdiggøre dette ved at sige, at hvis de frigiver denne "banebrydende" formel, vil deres konkurrenter bare stjæle den, for så at bruge den i deres produkter.

Dette er det rene pølsesnak og helt enkelt intet andet end tåbelig undskyldning, som kosttilskudsfabrikanterne bruger i forsøg på at få deres samvittighed på det rene, når de rent faktisk har skyldfølelse. Sandheden er, at hvis et firma ønskede at stjæle en produktformulering fra en af deres konkurrenter, var alt de behøvede at gøre, at skaffe en enhed af det givne produkt og sende den til en test i et tredjepartislaboratorie, hvor de ville kunne afsløre det helt nøjagtige mængder af hver eneste ingrediens; også selvom produktformuleringen var gemt bag en proprietary blend.

Nej, det er virkelig ikke sværere for dem end dét. Så hvis firmaer forsøger at overbevise dig om, at de blot forsøger at beskytte og gemme deres "banebrydende" produktformulering, som de har "arbejdet så hårdt" for at opfinde, bag en proprietary blend, er det rent udsagt noget forbandet sludder.

"Synergi"

Endnu et godt eksempel på, hvorfor firmaer bruger proprietary blends i deres kosttilskud. De hævder ofte, at bestemte ingredienser fungerer i samhør med hinanden og skaber en vis synergi, og at du derfor kan klare dig med mindre mængder af hver ingrediens, netop pga. de synergistiske effekter ingredienserne. Dette forsøger de også at bakke op med et udsagn om, at de har foretaget den nødvendige "videnskabelige forskning", og at de har fundet de magiske forhold mellem underdoserede ingredienser, der på en eller anden måde stadig fungerer, og så gemme det væk i en proprietary blend for at beskytte sig selv og den tid, som de efter sigende har brugt på at forske i ingredienserne og udvikle blandingen.

Endnu engang, er der tale om intet andet end en stor, fed løgn. Sandheden er, at der er en lille række ingredienser, der er blevet bevist til at være effektive, og dermed kan forbedre såvel fysisk som psykologisk præstationsevne hos mennesker, og alle kender til de doser, der skal til for at opnå disse effekter fra de forskellige stoffer.

Det findes ikke nogen "hemmelig blanding", kombination eller synergi bag en proprietary blend, der underdoserer fx Kreatin Monohydrat eller Beta-Alanine (eller nogen som helst anden kombination af ingredienser for den sags skyld), og giver overlegne resultater i forhold til rent faktisk at indtage de fulde doser, der er understøttet af forskning.

Nu da vi har afklaret nogle af hovedårsagerne til at firmaer vælger at bruge proprietary blends i deres kosttilskud, lad os så gå tilbage til den allerførste grund, vi talte om: GRÅDIGHED.

Når firmaer bag kosttilskud oplyser en række forskellige ingredienser i en proprietary blend, forsøger de at få dig som forbruger til at tro, at du rent faktisk får et kosttilskud med indhold af fulde doser, men i virkeligheden drysser de blot bittesmå mængder af velkendte ingredienser, and dette skaber en helt enorm fortjeneste for disse firmaer.

Det er langt, langt dyrere at give dig som forbruger 3,2 gram Beta-Alanin samt 5 gram Kreatin Monohydrat og 2,5 gram Betain, end blot at lave en 2,5-grams "Explosive Strength Blend" blanding, der bare indeholder de samme tre ingredienser.

Brugen af proprietary blends i kosttilskud, hjælper firmaerne bag dem med at springe over hvor gærdet er lavest og at tjene flere penge, og det eneste du står tilbage med, er en tom pung og en pille, der er blevet rost til skyerne i en eller anden reklame, selvom den i virkeligheden gør så godt som ingenting for rent faktisk at forbedre din præstationsevne.

Nu lyder det hele pludselig noget værre, gør det ikke? Desværre har vi kun lige set toppen af isbjerget, hvad problemerne med proprietary blends angår.

Flere Grunde Til At Undgå Proprietary Blends I Kosttilskud

Lad os stille et scenarie op her: Der er et helt fantastisk produkt på markedet, der indeholder en proprietary blend. Lad os kalde dette produkt for "Neuro Boost". Dette produkt er designet til at hjælpe dig med at skærpe fokus og årvågenhed, samt at forbedre din indlæringsevne, koncentration og hukommelse.

Hvis vi så tager produktet, vender det om og kigger bag på det, kan vi se at der er tale om en 2-grams proprietary blend der indeholder:

  • Alfa GPC
  • Lion's Mane (dansk: pindsvinepigsvamp)
  • Mucuna Pruriens (dansk: fløjlsbønner)
  • Koffein
  • Bacopa Monnieri (Brahmi)

Vi stoler på, at firmaet bag dette kosttilskud har givet os de doser, som er underbygget af videnskabelig evidens, da der har været en masse anmeldelser af produktet, som har set meget lovende ud. Vi får omtrent 600 mg Alfa GPC, 500mg Lion's Mane, 150mg Bacopa Monnieri, osv.

Den første omgang salg af produktet går helt forrygende, og "Neuro Boost" bliver revet af hylderne på ingen tid. Nu foretager firmaet bag produktet så en anden runde af salg, men denne gang ser tingene en anelse anderledes ud.

I et forsøg på at forøge deres fortjeneste, begynder firmaet at "ændre" lidt på deres produktformulering. I stedet for at bruge de samme standardiseringer af urteesktrakter (Lion's Mane, Bacopa Monnieri, Mucuna Pruriens), som i øvrigt er meget dyre ingredienser at putte i kosttilskud, vælger de at bruge bredspektrede ekstrakter, der sparer dem for en kæmpestor sum penge i produktionsomkostninger.

Er du parat til at høre det allerværste?

Forbrugeren aner intet om dette. Det, der rent faktisk ligner den selvsamme produktformulering på ydersiden, er i virkeligheden noget fuldstændig andet. Jovist, ingredienserne på ernæringsanprisningen er stadig de samme, men den faktiske kvalitet, indholdet og potensen af disse er nu langt ringere end før, hvilket betyder at forbrugeren betaler i dyre domme for et produkt, der helt faktuelt ikke gør ret meget for dem overhovedet - men det forøger bundlinjen hos firmaet, der sælger produktet!

Dette er den største men stadig mest uoplyste omgang svindel, der foregår med produktionen og salget af proprietary blend kosttilskud. Denne metode, hvor firmaerne lokker dig ind for så at snyde dig senere fra batch til batch af produkter, er endda helt lovligt for dem at gøre. Det er LOVLIGT for firmaerne at gøre. Dette er også hovedårsagen til, at én batch af et bestemt kosttilskud, fx pre-workout, kan virke bedre og mere hårdtslående for forbrugerne, end den næste.

Nå ja, og ved du hvad?

Selvom dette problem oftest ses med produkter såsom pre-workouts og fat burners, gør dette problem sig også gældende for dit elskede, gode gamle og pålidelige proteinpulver. Ja, den er god nok. Det er en katastrofe!

Hvordan går dette så til? Jo, det er faktisk ret så simpelt.

Lad os sige, at du køber en bøtte proteinpulver, som du er helt sikker på at du kommer til at kunne lide. Dette har en valleproteinblanding bestående af:

  • Valleprotein koncentrat
  • Valleprotein isolat
  • Valle hydrolysat

Produktet her indeholder i alt 25 gram protein, 4 gram kulhydrater og 2 gram fedt per portion. Du elsker smagen af det, og sammensætningen af næringsstoffer passer dig også helt perfekt. Månederne går, og du bliver ved med at købe produktet, men du tænker ikke meget over ingredienserne eller selve produktets profil, når du fortsat køber det.

Pludselig en dag, kommer du helt tilfældigt til at kigge på bøtten, og indser at sammensætningen af næringsstoffer lader til at have ændret sig, at dømme ud fra ernæringsanprisningen bag på bøtten.

Nu indeholder dit elskede produkt kun 20 gram protein per portion, og både indholdet af fedt og kulhydrater er steget til henholdsvis 5 og 9 gram. Hvad pokker er der lige sket her?!

Det er ret enkelt: endnu en omgang batc-til-batch svindel er blevet lavet af fabrikanten bag produktet i et forsøg på at spare penge på produktion og at forøge profitten - men dette er ikke engang den eneste måde, at de kan snyde dig med dit protein.

"Det kan da ikke passe?" Jo, desværre. Ser du, firmaet kunne rent faktisk blot justere forholdene mellem valleprotein koncentrat, valleprotein isolat og valle hydrolysat, hvorved de ville opjustere mængden af koncentrat og knap nok putte såvel isolat som hydrolysat i produktet. Dét er den mest indlysende metode, men det er faktisk endnu én ...

De kan smide en billigere version af deres valleprotein koncentrat i produktet. Tænk lige over dette: valleprotein koncentrat kan rangere imellem 35-80% i masse, hvilket er en helt enorm variabilitet. Firmaet bag produktet kunne bruge WPC-80 i den ene batch, hvilket er et produkt af rigtig høj kvalitet, for så at bruge WPC-50, -60 eller -70 i den næste batch, og du som forbruger ville ingenting ane om faldet i kvalitetsniveau overhovedet.

Det eneste du muligvis kunne opleve, ville måske være fordøjelsesbesvær, hvis du er følsom over for laktose, men hvis du ikke er, ville du ikke ane noget som helst om fabrikantens svindleri, medmindre du satte dig ned og gennemgik hvert enkelt faktum på ernæringsanprisningen meget nøje, hver gang du købte dit protein.

Nøjagtig som det sås i vores forrige eksempel, så er dette trick fuldstændig lovligt for firmaerne at lave, og dette tjener sit formål som en rød alarm for det kolossale problem, der er med disse proprietary blends - vi aner simpelthen ingenting omkring de eksakte mængder af de ingredienser, vi indtager, og vi er ligeledes fuldstændig uvidende om kvaliteten af disse ingredienser.

Proprietary Blends I Kosttilskud: Bare Sig Nej

I dagens tid og alder, er ingen grund til at bruge proprietary blends i kosttilskud overhovedet. Den eneste grund til at fabrikanterne bag disse kosttilskud bruger dem, er simpelthen bare for at lede dig bag lyset, og for at forøge deres egen fortjeneste som forretning. Sagt helt simpelt, så er proprietary blends blot legaliseret svindel; smuthuller i lovgivningen bestemt af Food and Drug Administration i USA, som tillader kosttilskudsfirmaer at snyde dig på ganske lovlig vis. Det kan ikke siges på andre måder.

Disse udsagn og "hemmelige produktformuleringer" og/eller "magiske blandinger", er intet andet end løgn og latin. De effektive stoffer og de doser, som de skal indtages i for opleve deres effekt, står alle og enhver frit for at blive oplyst om, og hvis et firma ikke bruger disse ingredienser i de korrekte og klinisk effektive doser, så forsøger de på intet andet end at snyde dig som forbruger.

Sandheden er, at hvis et firma ikke ønsker at fortælle dig helt nøjagtigt hvad de putter i deres kosttilskud, så er det kun fordi de ikke ønsker at du skal fine ud af, hvor meget de rent faktisk underdoserer dem. Den er ikke længere.

Jovist, de vil også komme med udsagn omkring at en vis "synergi" bag ingredienserne betyder, at du kan komme afsted med at bruge mindre mængder end dem, som den dokumenterede forskning omkring dem foreslår, men disse udsagn er på ingen måde afprøvede eller beviste, og de er simpelthen bare falske løfter uden nogen som helst underbygning. Alt dette er nøje planlagt og udført af kloge markedsføringsbureauer, der hjælper firmaer bag kosttilskud med at tage dig, forbrugeren, ved næsen.

Endeligt følger et godt råd: LAD VÆRE MED AT STØTTE DENNE SLAGS PRODUKTER OG FIRMAERNE BAG DEM.

I bedste fald har du smidt alle dine surt optjente penge væk på et produkt, der gør så godt som ingenting af det, som fabrikanten bag det hævder at det gør, og i værste fald kommer du i al uvidenhed til at indtage en ordentlig mundfuld stimulerende ingredienser, der potentielt set kan sende dig på skadestuen.

Hvorfor spilde dine penge eller risikere dit helbred ved at tage chancen med et produkt eller et firma, der har alle intentioner om at skjule for dig, hvad du rent faktisk køber og indtager?

Nej, nemlig. Det giver overhovedet ingen mening.

Den Korte Af Den Lange

Proprietary blends er en klog måde hvorpå firmaer bag kosttilskud kan sikre sig, at du som forbruger ingen idé har om hvad eller hvor meget du indtager af et produkt, hvilket alt i alt bringer både din pung og dit helbred i fare. De burde slet ikke have en plads i kosttilskud; særligt ikke dem, der indeholder store mængder af stimulerende ingredienser.

Ved kun at købe produkter hvis' ernæringsanprisninger og indholdsfortegnelser udviser fuld gennemsigtighed (INGEN proprietary blends), kan du vide dig helt sikker på, at du får allermest for pengene, og det er endvidere også den eneste måde hvorpå du kan sikre dig, at du får de effektive doser af de ingredienser, der er i dit produkt.

Den allerhøjeste kvalitet af Kosttilskud Samt Træningstøj og -udstyr hos Only Approved Supplements

Hos Only Approved Supplements, tilbyder vi udelukkende den allerhøjeste kvalitet af kosttilskud samt træningstøj og -udstyr til såvel nybegyndere som øvede og professionelle atleter.

Hvis du leder efter noget, der kan give dig en hjælpende hånd med enten af smide fedtet eller at tage noget størrelse på, så står vi klar til hjælpe.