Only Approved Supplements Danmark

RING TIL OS HVERDAGE 9-14
(+45) 3699 7080

Indkøbskurv0Produkt(er)

Din indkøbskurv er tom.

Din vægt: et brugbart værktøj eller en unødvendig byrde at bære på?

Stepping on the scale

Bør du gå op i din vægt, når du begiver dig ud på din fitnessrejse? Hjælper den dig med at nå dine mål eller er den bare en klods om benet på din vej derhen?

 

Vi elsker at hade vores vægt

 

Du kender det sikkert godt; når man elsker at hade sin vægt. Nogle morgener har man bare lyst til at bande højlydt, tage badevægten og kyle den ud af vinduet. Badevægten kan være en plageånd på mange måder, og kan virkelig ramme én dér, hvor det gør allermest ondt. Den kan sågar stige én helt til hovedet og sørge for at dagen er så godt som ødelagt, lige fra starten af.

 

Hvis du nogensinde har været klient hos en træner eller selv er træner og har trænet en klient, så virker den gode gamle vægt med garanti ikke som noget nyt for dig overhovedet. Faktum er bare at det kan være noget problematisk for en træner at fastslå, at en vægt blot er én form for måleenhed, og det kan ligeledes være svært at forstå som klient. Helt grundlæggende set, så er det - hvor kliché det end lyder - bare et tal, og personlige trænere bør altid fastslå over for deres klienter, at de under ingen omstændigheder må lade et tal på en digital skærm diktere hverken deres humør for dagen og vejen eller deres følelse af selvværd. Det samme gør sig gældende for praktiserende læger; patienter bør aldrig skamme sig over det tal der kommer frem på vægten, når de stiller sig op på den - det er som sagt blot én ud af mange former for måleenheder og dermed også blot ét ud af mange værktøjer i værktøjkassen.

 

Tænk over det et øjeblik: der er så utrolig mange former for variable, der kan få tallet på vægten til at gå enten op eller ned. Set fra et fysiologisk synspunkt alene, er det ret overvældende, men de specifikke variable kommer vi til lidt senere.

 

Først når man har forståelse for at menneskekroppen består af omtrent 60-65% intracellulært (inde i cellen) væske og 30-35% ekstracellulær (uden for cellen) væske, forstår man den utrolige vigtige rolle, som vand spiller i kroppen. Dette betyder ligeledes også, at vand spiller en enorm rolle i hvordan tallet på din vægt ser ud, når du stiller dig op på den om morgenen, og så snart man forstår dét, så lyder det pludselig ikke så tosset, at man aldrig bør betragte sin vægt som værende det endelige svar, når det handler om at måle og bogføre sin fremgang.

 

Hermed følger tre gode tips til hvordan du bruger en vægt på din fitnessrejse - ganske brugbart, hvis man er nået til det punkt, hvor man bare har lyst til at selvdestruere og konstant lader vægten bestemme hvilket humør, man skal være i, og allerværst; hvis man lader vægten vinde kampen, når man begiver sig ud på sin fitnessrejse.

3 Gode Tips Til Hvordan Du Bruger Vægten Under Rejsen Til At Opnå Dine Fitnessmål

 

1) - "Kontinuerlighed" er nøgleordet

 

Når der tales om kontinuerlighed, så er det vigtigt, at dette bliver puttet i kontekst med at man husker sin daglige indvejning, som i øvrigt skal foregå som det første om morgenen, lige efter at man har været på toilettet. Man bør derfor også være fastet (også uden at have drukket), afklædt, og bruge den samme badevægt hver gang for at opnå den mest nøjagtige måling som muligt. Husk altid på, at for at kunne opnå den mest nøjagtige måling som muligt, bør man kontinuerligt sørge for at have styr på alt ovenstående. Ellers bliver indvejningerne meget forskellige, og kan potentielt ødelægge hele éns dag ved både at spolere humøret og at få én til at hade indvejningerne generelt - måske endda i allerværste tilfælde; få én til at opgive sin fitnessrejse og dermed også sine mål i det hele taget.

 

Den korte af den lange:

 

  • Brug en digital badevægt og sørg for at den fungerer korrekt

 

  • Vej dig selv som det første om morgenen, vær fastet (også uden at have drukket væske), hav afsluttet toiletbesøg, og brug den samme badevægt hver eneste gang

 

  • Hvis det ikke er muligt at møde de ovenstående kriterier på kontinuerlig basis, anbefales det at bruge en anden form for målemetode, fx taljemål, fotografering af sig selv, at mærke efter, hvordan tøjet sidder og at kigge sig i spejlet efter visuelle forandringer.

 

2) - Kig Altid På Gennemsnittet Af 5-7 Dages Indvejninger

 

Som nævnt ovenfor, er der rigtig mange forskellige variable, der kan påvirke din kropsvægt og dermed også få tallet på badevægten til at fluktuere. Kroppen er fyldt med vand, og der er en lang række af forskellige variable (såvel fysiologiske som miljømæssige), der i dén grad kan medføre noget bekymring, når det kommer til badevægten.

 

Her er en liste over nogle af de hovedsagelige variable:

 

  • Stress (øget udskillelse af stresshormonet, kortisol, kan forårsage mere tilbageholdelse af væske i kroppen)

 

  • Søvnmangel (kroppen udtømmer fugt, når vi sover, hvilket får os til at vågne med en lettere kropsvægt - og omvendt - hvis din søvnkvalitet er ringe, er der større sandsynlighed for at du tilbageholder mere væske i kroppen og dermed også vågner med et tungere kropsvægt)

 

  • Øget natrium-/saltindtag (natrium/salt forhøjer blodtrykket og hjælper med at balancere kropsvæsker; en overindtag af natrium/salt kan medføre øget tilbageholdelse af væske i kroppen, hvilket kan få tallet på badevægten til at gå opad)

 

  • Overdrevet indtag af kostfibre (kostfibre har en termogen virkning og kan være hårde for mave-tarmkanalen at fordøje; for mange fiberholdige kulhydrater kan forårsage mere tilbageholdelse af væske og derfor få tallet på badevægten til at stige)

 

  • At spise sent om aftenen eller blot at spise et stort måltid tæt på sengetid kan medvirke at måltidet bliver længere tid i mave-tarmkanalen, og dermed være skyld i et højere tal på vægten, når man vejer sig den følgende morgen

 

  • Alkoholindtagelse (alkohol fungerer som et naturligt vanddrivende middel i kroppen, og alkoholindtag forårsager dehydrering, hvilket kan få tallet på badevægten til at gå enten op eller ned

 

  • Angst

 

  • At spise ude på restauranter for ofte (restauranter bruger ofte forskellige olier i maden uden at fortælle deres gæster om det, hvilket får én til at indtage mere natrium, som kan få kropsvægten til at stige)

 

  • Menstruationscyklusser (kvinder)

 

  • Klimaforandringer

 

  • Kraftig svedudskillelse som resultat af sportsudøvelse i varme klimaer

 

Den korte af den lange:

 

  • Forsøg at kontrollere de variable, som du kan, og lad være med at stresse over dem, der er ude af din kontrol

 

  • Fokuser på at få rigeligt med søvn og at minimere stress

 

  • Indtag den samme mængde natrium/salt og væske hver dag

 

  • Begræns dit daglige kostfiberindtag til et sted mellem 20 og 30 gram

 

  • Kokkerer dine egne måltider, så du ved nøjagtig hvilke ingredienser samt hvilke mængder, der er deri

 

  • Vær bekendt med konsekvenser og effekterne af alkoholindtagelse i forhold til din vægt

 

  • Undgå at stresse over at tallet på vægten har fluktueret den følgende dag, hvis du ved, at du har været i total kontrol af alle de ovenstående punkter. Kom videre og hav forståelse for, at du virkelig gjorde alt, du overhovedet kunne.

 

3) - Tillad Aldrig Nogensinde Et Tal At Bestemme Dit Humør Eller Dit Selvværd

 

Når du når til det punkt, hvor du afskyr den daglige indvejning, får dit humør ødelagt af det tal, der står på vægten, betvivler dig selv, får lavere selvværd og står tilbage med spørgsmålet: hvorfor gør jeg overhovedet det her? Så er det en klar indikation af, at du med garanti trænger til en pause fra vægten i et stykke tid.

 

Af ren og skær natur, har vi mennesker let ved at blive helt besat af diverse ting, og udvikler OCD-agtige vaner, der kan lede os ned i onde cirkler og dårlige vaner, der er svært brydelige.

 

Det samme gør sig gældende for det, at tælle kalorier mv. i de fødevarer, som man spiser på daglig basis.

 

Det er helt enormt vigtigt, at du er bevidst omkring dette problem så snart det sker, og vigtigst af alt, bør du være helt bevidst omkring hvem du er som person. Hvad betyder det? Måske har du en tendens til at stresse over ting, måske lider du af angst, måske har du haft en oplevelse med en spiseforstyrrelse førhen, måske har du et lavere selvværd, måske har du haft en dårlig oplevelse med en læge eller en anden behandler i fortiden, og så videre.

 

Så snart du er helt bevidst omkring alle disse ting, bliver det langt lettere at bruge din vægt, og måske indser du at du slet ikke engang vil eller behøver at bruge den for at opnå dine fitnessmål i det hele taget.

 

Alle mennesker, der har begivet sig ud på en fitnessrejse for enten at tage på eller at tabe sig, har med stor sandsynlighed ladet tallet på vægten gå dem på og slå dem ud i et stykke tid. Selvom de fleste, der læser dette, med stor sandsynlighed sagtens kan nikke genkende til dette, så er det overhovedet ikke sådan det burde være - på ingen måde!

 

Man er nød til at indse og slutte fred med det faktum, at éns fitnessrejse bliver fyldt med op- og nedture, men at man dermed også lærer en masse nye ting, får succesoplevelser og bliver motiveret til at fortsætte osv.

 

Som personlig træner, er det vigtigt at have flere forskellige værktøjer i bæltet, og at vide hvornår man bør fortælle sine klienter, at de bør stille vægten ind i skabet for en stund - ellers bliver det en lang og kedsommelig vej for både dig og dine klienter.

 


Den korte af den lange:

 

  • Hvis du nogensinde bemærker, at du afskyr indvejningerne, humørsvingninger, nedsat selvværd, så tag en pause fra vægten og forsøg dig med nogle andre måleformer

 

  • Vær helt bevidst om hvem du er. Hvis du ved, at vægten bliver et stressmoment for dig, så lad være med at smide dig selv ind i den onde cirkel med vilje

 

  • Sørg for at du har/er en god personlig træner, der hjælper dig/hjælper dine klienter med at få succes

 

  • Fortæl din personlige træner/få dine klienter til at fortælle dig om bekymringer ved indvejningerne, hvis disse forekommer

 

  • Betragt dig selv som en lærling, vær åben og nyd rejsen hver eneste dag

 

  • Lad aldrig nogensinde et tal på en digitalskærm bestemme din selvværdsfølelse

 

Nu da du har 3 gode tips til hvordan du bruger vægten på din fitnessrejse, så prøv at tage et skridt tilbage og kig på det store billede. Det allervigtigste at forstå, er at badevægten blot er én ud af rigtig mange former for måleenheder og dataindsamling: det er ikke det endelige svar på alt, når det kommer til vægttab og/eller forbedringer af din fysik.

 

Lad os afslutte med det absolut vigtigste budskab i hele artiklen her:

 

Lad aldrig nogensinde et tal på en digitalskærm bestemme dit selvværd eller dit humør for dagen og vejen

_________________________________________________________

Den allerhøjeste kvalitet af Kosttilskud Samt Træningstøj og -udstyr hos Only Approved Supplements

 

Hos Only Approved Supplements, tilbyder vi udelukkende den allerhøjeste kvalitet af kosttilskud samt træningstøj og -udstyr til såvel nybegyndere som øvede og professionelle atleter.

 

Hvis du leder efter noget, der kan give dig en hjælpende hånd med enten af smide fedtet eller at tage noget størrelse på, så står vi klar til hjælpe.

 

Tag et kig på vores kategorier, "Fedtforbrænding", "Udholdenhed" og "Muskelopbygning".