RING TIL OS (DA/DE/ENG)
+45 3699 7080
Indkøbskurv0Produkt(er)

Din indkøbskurv er tom.

Svenja Siewert, DE

Når

man kan sige at man har noget nær 20 års sammenlagt erfaring med henholdsvis træning og fysik konkurrencer, er sporten og industrien omkring fitness og bodybuilding uden tvivl noget fremmed for én; nøjagtig som det forholder sig for Only Approved Supplements' atlet, Svenja Siewert.

Svenja er 36 år gammel og flyttede for nyligt til Hamborg; en stor by en den nordlige del af Tyskland.

Hvad inspirerede dig til at begynde på din træning og i hvor lang tid har du gjort det nu?

"Som 18-årig, udviklede jeg en spiseforstyrrelse, der fik mig ud til et punkt, hvor jeg vejede noget nær 49 kg. Heldigvis havde jeg en eller anden barriere inde i hovedet, der holdte mig fra at blive lettere end dét."

"Da jeg var ca. 21 år gammel, var jeg til en stor musikfest med nogle af mine rigtig gode venner. Stedet var super rart at være, stemningen var fantastisk og jeg var omgivet af mine venner, men alligevel følte jeg mig trist. For at være helt ærlig, så følte jeg mig som den grimmeste og allertykkeste pige i hele koncertsalen, og lige nøjagtig dén aften, besluttede jeg mig for at jeg ikke ville leve mit liv på dén måde. Jeg ville have det godt, være positiv og føle mig lykkelig."

Photo by Sebastian Sobota

"Jeg begyndte så at løbetræne allerede næste dag, hvilket siden hen blev til en daglig vane. Kort tid efter, lærte jeg noget mere omkring vigtigheden af en sund og varieret kost for at kunne skabe resultater med sin fysik og at føle velvære. Omtrent otte måneder senere, havde jeg kigget på nok billeder af veltrænede og muskuløse kvinder til at vide mig sikker på, at det var sådan, jeg ville se ud. Jeg gik ned og skrev mig op til et medlemsskab i et lokalt fitnesscenter, og resten er mere eller mindre historie."

"Jeg har alt i alt trænet i 15 år nu, hvoraf jeg har konkurreret mod andre atleter i fem af de år."

Hvad er dit bedste minde fra én af dine konkurrencer, træninger mv.?

"Jeg har mange, og det bedste, der nogensinde er udsprunget fra at have deltaget i så mange konkurrencer verden over, er helt klart alle de venner og bekendtskaber, som det har bragt med sig."

"Hvis jeg skulle udvælge blot ét minde fra en konkurrence, der er noget ganske særligt for mig, så ville jeg klart sige at det er fra dengang, hvor jeg vandt DBVFs tyske mesterskab i år 2017. Jeg arbejdede helt enormt hårdt for det stævne, og så var det selvfølgelig  fedt også at vinde det. Bare det at kunne kalde sig for den bedste i landet, er simpelthen en utrolig oplevelse."

Photo by Eos Delta

Hvilken muskelgruppe er din favorit at træne og hvorfor?

"Jeg elsker at træne alle muskelgrupper, hvilket jeg er helt sikker på at alle mine teamkammerater også har sagt."

"Når det er tid til at komme i form op til en konkurrence, så kan jeg rigtig godt lide at træne ryg, og i særdeleshed den øvre del af ryggen, fordi jeg synes at min ryg har nogle rigtig gode detaljer og hæftninger, som bare ser godt ud, når den bliver trænet."

Photo by Oliver Rink

Hvilken muskelgruppe kan du mindst lide at træne og hvorfor?

"Biceps. Helt klart. Jeg synes at mine er så svage, og så er det bare ikke særlig sjovt at træne dem."

"Det bliver selvfølgelig stadigvæk gjort og jeg går også til stålet, når jeg træner dem, da de er nød til at være veludviklede for at de passer til resten af min fysik, når jeg står på scenen."

Hvordan ser dit nuværende træningsprogram ud, og kan du nævne nogle af dine yndlingsøvelser/-teknikker?

"Mit normale træningssplit ser nogenlunde altid sådan her ud:

  • Dag 1: Bryst, triceps og skuldre
  • Dag 2: Ben og læg
  • Dag 3: Ryg, biceps og mave

Jeg gør det sådan, da jeg godt kan lide at træne seks dage om ugen. Af og til bliver det dog kun til fem dage om ugen."

"Mine yndlingsøvelser.. Jeg kan egentlig godt lide at lave pull-ups, men det er nok kun hvis jeg vejer lidt mindre og er i bedre form, for så føler jeg mig naturligvis stærkere."

"Jeg er også begyndt at kunne lide at lave noget så simpelt som bænkpres og front raises med vægtstang - og helt ærligt, hvem elsker ikke at lave dybe squats? - det er en sikker vinder hver gang!"

Hvad for noget musik lytter du til under træning?

"Generelt er det noget, hvor der er noget fart på, fx forskellige DJ sæt fra Progressive Techno genren, men jeg kan også godt lide at lytte til Marilyn Manson, Disturbed, Rammstein, Volbeat og endda visse rappere og rapgrupper, når jeg træner."

Har du nogle yndlingsretter og hvordan gør du dine måltider smagfulde?

"Min yndlingsdiætmad er bøf med salt og peber, kylling med hørfrøolie og salt sammen med jasminris."

"Jeg laver også af og til en slags grøntsagsgryde, hvor jeg bruger friske grøntsager og italienske krydderier samt noget let smøreost. Noget så enkelt som æggehvider med lidt whey og noget nøddesmør af en eller anden slags er også et hit for mig."

"Hvis vi snakker cheat meals, så elsker jeg sushi og alt med ost, og hvis jeg har tid til det (og kan vente på det), så laver jeg min egen hjemmelavede Snickers kage eller chokoladekugler."

Hvad er din værste vane?

"Ja, altså, det sker tit at jeg glemmer at lukke låget på mine shakere eller bøtter med kosttilskud ordentligt, sådan at det ryger ud over det hele så snart jeg flytter på bøtten."

"Spøg til side: jeg er en enormt utålmodig person, og alting skal gerne ske lige med det samme, også selvom det måske ikke engang er ufordelagtigt eller endda mere effektivt at gøre det senere."

"Hvis jeg kan hjælpe andre, så sætter jeg gerne mig selv og mine behov i anden række. For eksempel, så laver jeg bikini sæt til konkurrenceatleter, hvor jeg kan ende med at arbejde til så lidt som 15 euro i timen, bare fordi jeg ikke ville overbebyrde dem med en høj timeløn oveni hatten, når bikinien og materialerne til den i forvejen er så dyre, og så ved jeg i øvrigt godt, hvad det koster at stille op i sig selv."

Photo by Sarah Porsack

Hvis du kunne gå tilbage og starte hele din fitnessrejse forfra, ville du så gøre noget anderledes og i så fald, hvad?

Photo by Sarah Porsack

"Hvis jeg fik chancen for at gå tilbage og gøre det hele om igen, så ville jeg helt sikkert have trænet hårdere fra starten."

"Det er lidt svært at sige, for selvfølgelig skal man rykke sine grænser fra ét sted til et andet for at man kan blive bedre, men jeg tror at de fleste træningsentusiaster kan sætte sig ind i, hvad jeg taler om her."

Færdiggør sætningen her: inden dette år slutter ...

"Før dette år slutter, så lover jeg at I vil både se og høre meget mere til mig som både Only Approved Supplements atlet og konkurrerende atlet."

"Derudover har jeg også en stak opskrifter mv., som jeg har tænkt mig at dele med Jer."

Photo by Maik Wöll

Kan du nævne nogle af dine yndlingskosttilskud?

"Èt produkt, som jeg aldrig ville være foruden, er MPA Supplements' CelluVOL Stimulansfrie Pre-Workout. Den giver nogle rigtig gode pump og et vildt tryk i musklerne til træning."

"Selvfølgelig vil jeg helst heller ikke undvære et godt multi-vitamin/multi-mineral produkt i mit kosttilskudsarsenal."

"Min yndlings stack er helt klart 100% Whey Protein Professional og L-Glutamine fra Scitec Nutrition."

"Jeg elsker også at kombinere ArthroMINE f raYamamoto Nutrition med Super Bio-Curcumin fra Life Extension. Det virker rigtig godt for at holde leddene ved lige og for antiiflammation generelt."

"Når det er konkurrencetid, kombinerer jeg også altid produkter fra Vasoserien fra MPA Supplemenets: VasoBurn plus VasoDry og VasoDry Professional."