RING TIL OS (DA/DE/ENG)
+45 3699 7080
Indkøbskurv0Produkt(er)

Din indkøbskurv er tom.

Rikke Jørgensen, DK

Før

hun trådte ud på scenen som konkurrenceatlet og vandt titler såsom overall vinderen af Novice Figure klassen ved IFBB Iron Rebel World Show stævnet i 2018, havde Only Approved Supplements' atlet, Rikke Block Jørgensen, kun trænet i fem år.

Til at begynde med, var målet for hende blot at tabe sig lidt, og aspirationerne omkring at blive en succesfuld atlet på konkurrenceplan var slet ikke i nærheden af at være i sigte. Før Rikke overhovedet begyndte at træne med vægte, var hun meget aktiv som danserinde, og dyrkede også dressurridning i flere år, så selvom det ikke hed bodybuilding lige fra begyndelsen, havde konkurrencegenerne allerede udviklet sig gevaldigt for hende.

Rikke er idag 21 år gammel og har sine rødder i Skærbæk; en lille by i den sydlige del af Jylland. Her bor hun stadig, men hun har også været ude og smage på livet i nogle af de større byer, såsom fx Odense og København.

Hun træner i sit lokale træningscenter, Bomstærk, og siger at hun vælger at være netop dér pga. stedets kerneværdier: ren og skær styrketræning uden så meget glimmer og glamour.

Hvad inspirerede dig til at begynde på din træning og i hvor lang tid har du gjort det nu?

"Jeg har trænet i fem år nu. Det hele startede egentlig med at jeg bare ville tabe mig lidt da jeg var færdig på efterskole.
Jeg var mere eller mindre bare træt af at alle folk gik på druk i weekender og ikke rigtig havde andet at foretage sig, så jeg forsøgte at finde noget, jeg kunne gå op i, og dér startede det hele. Som det sikkert også har været for en masse andre mennesker, startede jeg egentlig bare med at dyrke noget motion og lave en masse kardiovaskulær træning. Efter at jeg have gjort det i noget tid, begyndte jeg at løfte vægte og faldt ret hurtigt pladask for det.
Der gik heller ikke ret længe før jeg var dybt begravet i min interesse omkring at finde ud af, hvordan man skulle begå sig i forhold til træningen, kosten, kosttilskuddene mv."

"For at gøre en lang historie kort, så var der én i mit center, da fortalte mig at jeg havde potentiale som konkurrenceatlet, hvilket så fik mig til at kontakte min daværende træner. Spoler vi tiden ca. et år frem, stod jeg på scenen for første gang, og resten er historie."

"Som sagt var målet ikke ligefrem at komme op og konkurrere mod andre atleter på scenen lige fra starten af. Før jeg nogensinde havde rørt ved en håndvægt, plejede jeg at være en meget aktiv med dans og har også reddet dressur, hvilket jeg elskede dengang. Selvom dans godt kan betragtes som værende en måde, hvorpå man kan udtrykke sig selv, og måske også som en slags frirum, så kan det i dén grad også være en konkurrencepræget sport, nøjagtig ligesom ridning. Jeg tror at konkurrenceaspektet mere eller mindre altid lå i kortene for mig, men for at være ærlig, holder jeg bare af at forbedre mig selv."

"Naturligvis er det sådan, at når man deltager i en sport og dyrker det på konkurrenceniveau, så vil man også gerne vinde og klare sig rigtig godt, men i sidste ende, så handler det hele jo om at forbedre sig selv og at overkomme nogle udfordinger, som man sætter for sig selv. Det, at nyde selve rejsen og processen er helt sikkert noget, som jeg tror at rigtig mange ikke får husket på at gøre, og hvis vi ikke kan dét, hvad er det hele så værd i sidste ende?"

Hvad er dit bedste minde fra én af dine konkurrencer, træninger mv.?

"Den er nem: mit bedste minde fra konkurrencerne er fra da jeg stillede op i Iron Rebel World Show stævnet i København i November '18, hvor jeg vandt min allerførste overall titel og hele tre guld medaljer."

"Det var uden tvivl en aldeles mindeværdig weekend, og jeg var så glad, som jeg aldrig har været før."

"I forhold til træning.. Det er svært at sige.
Der har simpelthen været så mange gode minder med det. Det at træne er bare noget jeg elsker, simpelthen. Jeg har haft så mange gode træninger, hvor jeg virkelig har haft mig selv ude på noget dybt vand og tænkt: hvis jeg klarer det her, så kan jeg være stolt af mig selv med god samvittighed. Det lyder enormt kliché at sige, men det handler jo mest af alt om at få alle træninger til at tælle fremfor blot at tælle dem."

"Jeg har også mødt så mange helt fantastiske og skønne mennesker gennem sporten, og det er jeg simpelthen så taknemmelig for den dag idag."

Hvilken muskelgruppe er din favorit at træne og hvorfor?

"Det er nok skuldre.
Jeg er vild med at træne alle muskelgrupper, men skuldermusklerne er i særdeleshed noget, jeg nyder at træne. Den måde, de ser ud på, når de er helt pumpet op efter at have trænet dem i noget tid, er bare super fedt. Brede skuldre og en flot X-ramme har altid været et stort mål for mig at opnå."

"Jeg mener at det er dét, som éns øjne bliver allermest tiltrukket af, når en række atleter står på scenen; et sæt store, runde og fyldige skuldre.
Det skaber bare den dér utrolige wow-faktor, der får en atlet til at skille sig ud fra mængden på scenen."

© Poul Elholm

Hvilken gruppe kan du mindst lide at træne og hvorfor?

© Musclephoto

"Jeg tror faktisk ikke rigtig at jeg har nogen, for at være helt ærlig!"

"Som sagt, elsker jeg at træne alle muskelgrupper, og det er jo også altid det, du mindst kan lide at gøre, der gør én bedre, for det er jo oftest også dér, der bliver lagt mindst fokus. Sådan er det både i- og uden for træningscenteret, hvor kliché det også end lyder. Jeg giver den i al fald altid 110% til alle mine træninger."

"Det er alt for nemt at hade at træne de svage punkter af éns fysik og bare sige: ja ja, den del har altid været bagud, så hvorfor skulle det kunne ændres på nu? På samme måde er det også alt for let, at elske at træne ens stærke sider, for det er jo oftest også dér, man er stærkest."

"De aspekter af min fysik, der er mine stærkeste punkter, er naturligvis også nogle muskelgrupper, som jeg er rigtig vild med at træne, men når jeg kan gå hjem fra træningscenteret velvidende om at jeg har givet den alt, hvad jeg overhovedet havde i en træning, der har fokuseret på at forbedre en lidt svagere muskelgruppe, så har jeg det mindst ligeså godt som jeg ville have efter en træning, hvor det handlede om en stærkere muskelgruppe."

Hvordan ser dit nuværende træningsprogram ud, og kan du nævne nogle af dine yndlingsøvelser/-teknikker?

"Det er min træner, der står for at skrive alle mine træningsprogrammer, som naturligvis også er tilpassede netop mig og mine behov."

"Det er slet ikke noget særligt kompliceret overhovedet. Jeg træner seks dage om ugen og tager én hviledag, som normalt er noget, jeg beslutter mig for at gøre i løbet af ugen, når jeg har en idé om, hvor jeg er henne rent restitutionsmæssigt: hvis jeg er rigtig øm, tager jeg en fridag fra træning for at kunne komme mig helt og være klar til at give den gas til næste træning."

"I forhold til mine yndlingsøvelser,
så kan jeg rigtig godt lide Rear Delt Flys og Lateral Raises - både fordi skuldre som sagt er min yndlingsmuskelgruppe at træne, men også bare fordi de føles super godt at lave, og lidt større øvelser såsom Hip Thrusts og Bent Over Rows med vægtstang er også helt sikkert på toppen af min liste. Leg Extensions er også super fede at lave, synes jeg."

"Hvis vi snakker træningsteknikker, kan jeg godt lide at lave både drop sæt og super sæt. Intensiteten, man kan få ud af dem, er simpelthen noget af det bedste, og selvom man ender med nærmest ikke at flytte nogen vægt overhovedet, så føles det stadig super effektivt - både fordi pumpet er fedt, men også fordi kontakten til musklen bare er der 100%."

© Poul Elholm

Hvad for noget musik lytter du til under træning?

"Det er meget forskelligt fra træning til træning. Jeg tænker faktisk ikke så meget over det. YouTube har en masse gode motivationstaler, hvor der er lagt noget bodybuilding video indover, som man også kan lytte til som musik. Dem kan jeg rigtig godt lide at høre, når jeg træner."

Har du nogle yndlingsretter og hvordan gør du dine måltider smagfulde?

"Jeg er ret simpel, når det handler om mad. Nogle ville sikker sige, at jeg er lidt for simpel. Mine yndlingsmadvarer er noget så enkelt som bøf og ris. Simpelthen. Det behøver ikke at være ret meget mere fancy end dét."

"Det kan godt ske, at jeg bliver lidt mere fancy end dét. Bare ikke altid. Nogle gange er jeg simpelthen bare for sulten til at gøre det. Tag min morgenmad for eksempel: det er en pandekage og nogle havregryn. Det lyder ikke som noget særligt, men det er virkelig lækkert."

"Pandekagen er lavet på min yndlingsproteinpulver med karamelsmag fra Scitec Nutrition samt nogle æggehvider og en lille smule sukkerfrit sødemiddel. Havregrynene bliver toppet af med lidt frugt (et æble eller en banen) samt en spiseskefuld jordnøddesmør. Jeg kan faktisk også godt lide at smide en skefuld CortiSolve Cortisol Optimizing Agent fra MPA Supplements ovenpå det hele også, da det giver en lille smule mere smag samt at det er en nem måde at indtage produktet på."

"Nå ja, glem ikke kanel.
Rigt meget kanel ..
på alting! Jeg kan vitterligt spise kanel på hvad som helst. Tro mig.
Det er så lækkert - og godt for insulinfølsomheden også!"

Nu vi er ved mad: hvis vi ikke taler om diæt mad, hvad kan du så lide at spise?

"Alt for let. Èt ord ..

.. Sushi!

Hvis vi snakker ren og skær 'comfort food', som i, mit yndlings mad til et cheat meal, så er det helt klart sushi. Uden den fjerneste tvivl. Jeg kan gå amok i sushi til hver en tid - bare sig til!"

Hvad er din værste vane?

"Min værste vane .. Den var straks værre."

"Jeg tror godt at jeg til tider kan være lidt for meget kontrol freak. Bær lige over med mig her, for det er svært lige at sætte ord på, og jeg vil ikke sende det forkerte budskab, men jeg skal forsøge:

Hvis jeg bliver tildelt en opgave, som skal udføres i fællesskab med andre, måske endda en hel gruppe af mennesker, er det let for mig at ville tage hele ansvaret selv - ikke fordi jeg ikke stoler på andre mennesker eller tvivler på deres kompetencer, men som sagt, er det bare en dårlig vane, og jeg arbejder helt sikkert på det."

"Det samme gør sig gældende for træning, diæt, kosttilskud osv. Jeg har svært ved bare at stole blindt på hvad jeg ser og/eller hører. Der er altid en eller anden lille, kritisk stemme inde i mit hoved der siger: lad os nu lige undersøge sagen lidt nærmere før vi konkluderer noget."

"Jeg sætter pris på at kunne nærlæse tingene og danne mig min egen mening før jeg fører noget ud i livet."

Hvis du kunne gå tilbage og starte hele din fitnessrejse forfra, ville du så gøre noget anderledes og i så fald, hvad?

© Poul Elholm

"Nu da vi har fået fastslået at jeg ikke er bange for at sige noget, der kan lyde lidt kliché-agtigt, så vil jeg sige, at hvis jeg fik chancen for rent faktisk at gå tilbage i tiden og starte forfra, så ville jeg ikke tage imod den.
På ingen måde. Jeg fortryder intet. Den person, jeg er i dag, kommer sig af de ting, som jeg har lært hen ad vejen til hvor jeg er nu, og det ville jeg aldrig ændre på overhovedet."

"Som jeg nævnte tidligere, så er jeg utrolig taknemmelig for alle de ting, jeg har lært, og alle de utrolige mennesker, jeg har mødt på min vej, og det er slet ikke slut endnu! Rent faktisk, så er det hele kun lige begyndt, og jeg er spændt på at se, hvad der venter sig i fremtiden for mig; både af erfaringer og nye mennesker, jeg kommer til at møde!"

Færdiggør sætningen her: inden dette år slutter ...

"Inden dette år slutter, lover jeg at have gjort en masse forbedringer i forhold til mig selv og min fysik. Det gælder jo både indstilling og mindset, samt den pakke, jeg kommer med til min næste konkurrence."

"Dette år er kun lige begyndt og som jeg sagde før, så gælder det samme for min rejse i fitnessverdenen."

"Jeg mener, at det er enormt vigtigt at sætte mål for sig selv; både kort- og langsigtede. 2019 bliver et rigtig spændende år og jeg vil gerne takke alle, der har været en del af hele rejsen indtil videre."

© Musclephoto

Kan du nævne nogle af dine yndlingskosttilskud?

"Limitless fra Muscle Rage er uden tvivl den allerbedste pre-workout, jeg nogensinde har prøvet. Energien og fokusset, den giver, er helt vanvittigt. Jeg prøver ikke at gå for meget amok med den, for den er virkelig stærk, men hvis jeg har nogle dage, hvor jeg virkelig er træt eller bare skal bruge et ekstra energiboost, så er den helt klart min bedste ven. Den har også reddet mig i adskillige træninger under diætperioder, hvor jeg virkelig har været lav på energi.

"Nogle andre, som jeg er rigtig glad for, er fx ZMB6 fra Scitec Nutrition CortiSolve fra MPA Supplements, som jeg også nævnte tidligere. Ved at bruge disse to sammen, får jeg den bedste søvn og restitution, jeg overhovedet kan."

"Jeg tager personligt ZMB6, som er et zink, magnesium og B6-vitamin produkt, før jeg går i seng, da det hjælper mig med at opnå en dyb og rolig søvn om natten, så jeg kan vågne op næste morgen og føle mig udhvilet. CortiSolve tager jeg ved enten at smide den i mine havregryn om morgenen, eller simpelthen ved bare at tage en skefuld i munden og skylle efter med vand. Det er et fantastisk produkt, der med garanti vil hjælpe, hvis man ligesom mig har fart på i hverdagen og godt kan føle sig stresset. Det er helt sikkert også noget, der har været med til at holde mig ovenvande i løbet af hårde diæter op imod konkurrencer, og jeg er glad for at jeg er begyndt at bruge det."