Only Approved Supplements Danmark

RING TIL OS HVERDAGE 9-14
(+45) 3699 7080

Indkøbskurv0Produkt(er)

Din indkøbskurv er tom.

6 Grunde Til At Træne Før Solopgang

Det er generelt set ganske velkendt at motion og træning har en lang række helbredsmæssige fordele, og at de bidrager til at man kan leve både et langt og sundt liv.

 

Folk leder altid efter nye og effektive måder, hvorpå de kan forbedre deres nuværende træningsrutiner. Visse af de muligheder og forslag, man kan blive mødt med i sin søgen på netop dette, er ikke alle særligt effektive, men nogle er, og én af dem er at stå op for at træne før solopgang.

 

Det lyder muligvis umiddelbart meget interessant, og dette er faktisk én af de ting, som der er allerbedst evidens for rent faktisk har en gavnlig effekt for dig, din træning, din velvære og dit helbred mv.

6 Grunde til at stå op og komme igang

1) - Morgentræninger er den ideelle måde, at kickstarte dine dage på

De fleste mennesker kan nok sagtens nikke genkendende til at have svært ved at stå op om morgenen, og følelsen af at man mest af alt blot har lyst til at krybe tilbage i sengen og ind under dynen igen, er nok ej heller helt fremmed for særlig mange. Desværre er dette aldrig rigtig en mulighed, da der er vigtige ting, der venter os i løbet af dagen, såsom arbejde, skole, børnepasning osv. Fremfor at sluge en spandfuld god, gammeldags kop truckertjære for at få sit tiltrængte morgen-kick, kan man forsøge sig med at trække i træningstøjet og drage ud for at få morgentræningen klaret som dagens startskud.

 

Når man dyrker motion, frigives der nogle bestemte stoffer i kroppen, som forårsager en helt naturlig, energigivende følelse. På denne måde kan morgentræning være en fantastisk god måde at forberede såvel krop som sind på dagen, der ligger forude. Naturligvis vil mange sige, at dette ikke er en mulighed for dem, simpelthen bare fordi de ikke kan stå op på dette tidspunkt af døgnet - var det noget med at gå lidt tidligere i seng om aftenen i så fald?

 

Har du brug for nogle kosttilskud, der kan hjælpe dig med at få mere energi før og under træning, så klik her og se, hvilke vi kan tilbyde dig.

2) - Det kan øge forbrændingen

At være fysisk aktiv og dyrke motion på regelmæssig basis er uden tvivl noget af det allervigtigste i ethvert vægttabsforløb. Fysisk aktivitet og motion sørger ikke blot for at man opnår en slankere og mere iøjnefaldende figur ved at hjælpe til med at éns fedtmasse formindskes mens muskelmassen forøges, men kan også medvirke til at sænke risikoen for at man udvikler en lang række forskellige sygdomme.

 

Der er et hav af videnskabelige beviser for at morgentræning kan øge forbrændingen, hvilket bidrager til et hurtigere vægttab. Det er også værd at nævne, at efter man er færdig med sin morgentræning, bliver forbrændingen rent faktisk med at køre på det høje blus, som den har gjort under træningen, i et par timer efterfølgende.

 

Det er vigtigt, at man husker at få sig et godt, solidt morgenmåltid, når man er færdig med sin træning, da det hjælper kroppen med at restituere efterfølgende, så man kan være klar til at træne igen til næste dag. Hvis man har særligt fokus på netop at tabe sig, kan det være en god idé at sigte efter et morgenmåltid, der er lavt på kulhydrater, da dette får forbrændingen til at rette sig mod fedt fremfor glukose, hvilket er sukkermolekyler, som kroppen omdanner kulhydrater til, efter man har spist dem.

 

Hvis du leder efter en højkvalitets proteinkilde til dit morgenmåltid eller noget som helst andet tidspunkt på dagen, så klik her for at se vores store udvalg af protein produkter.

3) - Du vil få mere tid at bruge sammen med venner og familie

Den almindelige voksne person har en lang række af forskellige ansvarsområder i sit liv, såsom arbejde, sociale arrangementer, motionsdyrkning, børnepasning mv., og selvom alle disse på hver sin vis kan være rare, så er de ligeledes alle meget tidskrævende og efterlader dermed én med en meget lille mængde tid, som man kan bruge sammen med sine nære.

 

Dette er med garanti grunden til at størstedelen af de folk, der dyrker morgentræning, vælger at stå op og får det gjort før deres venner og familie er vågne. På den måde sørger de for at spare en masse tid, som de ellers ville bruge på at dyrke deres motion. Det er ikke nødvendigt at forlade huset for at få morgentrænet. Man kan let lave en træningsrutine, der hverken er larmende eller stiller krav om at man skal bruge bestemt udstyr eller lign., sådan at man ikke vækker resten af huset. Har man ikke lyst til dette, er det heldigvis sådan, at mange træningscentre har døgnåbent i dagens tid og alder.

 

Når man har sparet denne tid i løbet af dagen, har man hurtigt fået mere plads og overskud til at være sammen med venner eller familie, eller dyrke sin hobby.

4) - Det kan fungere som din alenetid

Det er ikke sjældent at se folk placere sig selv allerlængst nede på deres liste over prioriteter. Lige meget hvem man er og hvad man lever af, så vil man trænge til noget tid for sig selv en gang imellem for at få genopladet sine batterier. Hvis du dyrker motion før solopgang, er der næsten med garanti ikke andre, der er vågne på det tidspunkt.

 

Det kan betyde, at man kun har 10 minutter for sig selv, men det kan også betyde, at man har en hel time, og lige meget hvor meget tid man helt nøjagtigt har, så vil man uden tvivl kunne mærke den afstressende effekt som følge af at have denne alenetid.

 

Det er meget forskelligt, hvad for nogle typer motion og træning, vi kan lide. Der er ikke nogen, der per definition er bedre end andre. Nogle kan bedst lide noget som fx yoga, da det hjælper dem med at slappe af og afstresse, mens andre måske bedre kan lide at slå sig mere løs og brænde noget energi af til et træningspas, der foregår i et lidt højere tempo.

5) - Din søvnkvalitet vil blive forbedret

Folk i alle aldersgrupper og forskellige afdelinger af samfundet kan blive ramt af søvnproblemer. Det kan naturligvis skyldes kroniske tilstande som fx insomni (søvnløshed), men mange erfarer også at deres søvnproblemer skyldes stress i hverdagen.

 

Det er blevet bevist et utal af gange, at motion og fysisk aktivitet sænker stress, selv efter bare ét træningpas. Måske skulle man overveje at få dyrket sin motion om morgenen, fremfor om aftenen, da aftentræninger også ofte kan give kroppen et ellers fordelagtigt energiboost, som man bare ikke har brug for i timerne inden sengetid.

 

Ved at dyrke motion i de tidlige timer af døgnet, kan kroppes "snydes" til at producere dens naturlige, søvndyssende stof ved navn melatonin tidligere end den plejer, således at man også vil føle sig træt før man plejer i løbet aftentimerne og derved få lettere ved både at falde i søvn og at forblive i søvne.

6) - Det kan give mere lykke på sigt

Lykke er noget, som folk jagter på daglig basis, og selvom lykke er en ganske subjektiv størrelse, så kan motion forbedre éns humør i det lange løb, hvis det dyrkes på regelmæssig basis.

 

Hvad der endda er mere hjælpsomt, er så at få motionen dyrket før solopgang. Den daglige rutine, der sparkes igang af morgentræningen, bliver med ét mere struktureret og organiseret, som kan bidrage til at bekæmpe stress.

Det kan også siges, at der er noget helt specielt over at se en ny dag blive født, hver eneste morgen. Dette kan bidrage til at man føler en stærk motivation lige fra starten af dagen, men vigtigst af alt give én en følelse af at man har udrettet noget, når man er færdig med sin morgentræning, og det hjælper også én med at have en positiv indstilling lige fra morgenstunden af.

  • https://www.only-approved.dk/blog/traening-naar-du-er-syg-den-sundhedsprofessionelles-mening/ Træning, Når Du Er Syg - Den Sundhedsprofessionelles Mening - Only Approved Supplements - Blog og Artikler

    […] Relateret - 6 Grunde Til At Træne Før Solopgang […]