Only Approved Supplements Danmark

RING TIL OS HVERDAGE 9-14
(+45) 3699 7080

Indkøbskurv0Produkt(er)

Din indkøbskurv er tom.

Daniel Emil Ussing

Daniel Emil Ussing
Titel: Farmakonom & Produkt Specialist
Email: Daniel@only-approved.com
Om:

Uddannet på den danske farmakonomskole, og agerende produktspecialist. Er du i tvivl om virkningerne, sammensætningen eller troværdigheden af et produkt, så vejleder jeg dig gerne videre. Besøg evt. min LinkedIn profil for referencer

Daniel Emil Ussing

Hvem er Daniel?

Omkring Mig

Mit navn er Daniel. Jeg er en 23-årig fyr, der er bosat i Kolding, som ligger i den sydlige del af Danmarks Jylland. Min opvækst foregik i et hjem med to forældre, der begge var habile dyrkere af bodybuilding og styrkeløft, så jeg har alle dage været vant til at leve den sunde livsstil med sund og nærende kost, fysisk aktivitet samt rigeligt med hvile. Da jeg var omtrent otte år gammel, forærede min far mit første bodybuilding magasin ved navn "Muscular Development", og jeg blev straks fanget af det. Der gik dog nogle år før jeg for alvor begik mig ud på min egen træningsrejse; slutningen af min teenage tid, vil jeg mene, men fascinationen for hvordan kroppen kunne se ud holdt ved fra dengang af. Spoler vi cirka 12 år frem i tiden, når vi til det punkt i mit liv, hvor jeg havde sat mig for at uddanne mig som farmakonom på Den Danske Farmakonomskole i Hillerød, og jeg bar stadig på min fascination for fysisk udvikling, træning, kost og sundhed hvor end jeg gik. Jeg kom oprindeligt fra en uddannelse, hvor undervisningen overvejende foregik på engelsk; nærmere bestemt, IB - eller "International Baccalaureate Diploma Programme", som det helt faktuel hedder - hvilket på ingen måde var en let uddannelse, men at påtage mig det ansvar, at gennemgå og bestå min farmakonomuddannelse, var absolut det allersværeste, jeg endnu har gjort i mit liv. Min tid gik ikke blot med at studere, men også med at arbejde fuldtid på ét af mine lokale apoteker på daværende tidspunkt, så eksamensperioderne og i det hele taget at jonglere både et fast arbejde samt en aldeles krævende udannelse, var uden tvivl min største udfordring nogensinde. Allerede fra det tidspunkt, hvor jeg startede på min uddannelse, fik jeg tilbuddet om at blive en del af Only Approved Supplements holdet, og min primære opgave gik ud på at sørge for indhold på hjemmesiden i form af henholdsvis produktbeskrivelser og -deklarationer, hvilket jeg glædeligt takkede ja til. Dermed takkede jeg naturligvis også ja til endnu en brik, der skulle passes ind i det puslespil, som nu engang var mit liv, men jeg fortrød på intet tidspunkt at have påtaget mig også dette ansvar, eftersom min indsats i særdeleshed blev værdsat. I sommeren år 2018, blev jeg både færdig med min udannelse og hyret til at arbejde som produktspecialist hos Only Approved Supplements, og nu er vi her.

Erhvervserfaring

Som nævnt, involverede min uddannelse som farmakonom at arbejde fuldtid på ét af de lokale apoteker i min hjemby (Kolding Sønderbro Apotek), og jeg arbejdede her i tre år sammenlagt indtil jeg omsider havde gjort mit fortjent til at få såvel mit eksamensbevis som mine certifikater. Den Daniel, der startede sit arbejde på apoteket som 20-årig, uden at have så meget som den mindste viden om medikamenter, var absolut ikke den samme fyr, som med stolthed trådte op på podiet, da den uddannelsesansvarlige kaldte ham op for at overrække ham hans eksamensbevis på dagen af dimissionen. Efter tre års tæt arbejde side om side med et hold af aldeles erfarne, dygtige og motiverede kolleger, der havde været henholdsvis uddannede farmakonomer og farmaceuter i mange år, tilegnede jeg mig mere farmaceutisk og medicinsk viden samt erfaring med at arbejde med mennesker, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig, at jeg ville. Det, at arbejde på at apotek, involverer nu engang at indgå i dialog med andre mennesker og dermed også at kommunikere med dem. På apoteket møder man mennesker af alle slags, aldre og størrelser, som alle også kommer fra vidt forskellige baggrunde med hver sin politiske/religiøse overbevisning mv., og jeg lærte mere om at kommunikere med mangfoldigheden end jeg nogensinde troede, at jeg kunne komme til. Mine 3 år på apoteket og som en del af den primære sundhedssektor lærte mig altså ufatteligt meget om alt lige fra planlægning, prioritering og arbejdsmoral, til kommunikation, samarbejde og glæden ved forskellighed. Som en del af min træning i den primære sundhedssektor, gennemgik jeg også en periode som udstationeret på henholdsvis geriatrisk afdeling på Kolding Sygehus og Vojens pakkeapotek, hvor jeg både kom nærmere på patienterne og den praktiske anvendelse af meget af den medicin, som jeg til hverdag solgte på apoteket, men også på hvordan det praktiske arbejde bag dosisdispenseret medicin til flere af landets apoteker, foregik.

Uddannelse

I sommeren år 2018, bestod jeg min udannelse som farmakonom fra Den Danske Farmakonomskole i Hillerød, hvor jeg skulle aflevere et præsentationsportfolio, der fokuserede på faglig rådgivning af kunder på privatapoteker og involverede emner som type 1-diabetes og øvre luftvejsinfektioner, deltage i to forskellige skriftlige eksaminer, der henholdsvis fokuserede på basisviden samt praktisk drift og administration af en apoteksvirksomhed, to forskellige mundtlige eksaminer, der begge omhandlede faglig rådgivning af kunder på privatapotek og involverede emner såsom autoimmune og gastro-intestinale lidelser, samt aflevere mit speciale, der betragtede non-farmakologiske tiltag som led i antihypertensivbehandling af patienter på privatapoteker fra den kliniske farmacis aspekt.

Fitness, Bodybuilding og Sundhed


Som nævnt i introduktionen, har min kærlighed til fysisk træning og en generel sund levestil holdt ved lige siden mine forældre først introducerede mig til det. Jeg har trænet uden brug af præstationsfremmende midler siden en alder af 18 år, og min rejse mod at opnå en bedre fysik samt viden omkring kost og træning har endda involveret modtagelse af undervisning i begge aspekter fra én af industriens allermest velkendte og succesfulde bodybuildere og personlige trænere; John "Mountain Dog" Meadows.
Jeg tror fuldt og fast på, at sundhed under alle omstændigheder bør komme først uanset hvem man er og hvad éns mål måtte være. Hvis kroppen ikke er sund og rask, hvordan skulle man så nogensinde kunne opnå éns mål til fuldendelse? Min grundlæggende indstilling er, at sund, nærende og varieret kost altid er fokuspunktet. Hvis man af den ene eller den anden grund ikke ønsker eller evner at deltage i fysisk aktivitet, er det mindste man kan gøre, at føre en generelt sund levestil med den rigtige kost. Kosttilskud er i dagens tid og alder noget, som desværre ofte bliver stigmatiseret og gjort til noget, som blot er spild af penge og intet gør for én, og her er jeg absolut uenig. Kosttilskud er et felt hvori jeg selv har brugt enormt meget tid og energi på at opnå den fornødne viden til selvsikkert at kunne sige, at jeg bestemt mener, at jeg kan rådgive hvem som helst i hvilket som helst kosttilskud, og også give mine saglige argumenter for eller imod hvilket som helst kosttilskud på markedet.

Vil du vide mere omkring Daniel eller har du nogle spørgsmål?

Kontaktinformation

Daniel Emil Ussing
Produktspecialist hos Approved Companies
(+45) 36 99 70 86
daniel@only-approved.com



Besøg Den Danske Farmakonomskoles hjemmeside lige her.